Det er lykkedes os at få en aftale på plads med Præstø Roklub om, at vi kan benytte deres toilet. Det er vi så glade for - kæmpetak til roklubben. Til gengæld betaler Præstø Vinterbadeklub et tilskud til deres rengøring, hvilket jo er helt fair. Aftalen gælder hele den kommende sæson.
Det er vigtigt at understrege, at vores aftale kun gælder toilettet. Vi har ikke adgang til roklubbens omklædning, bruser eller træningsfaciliteter.
Når du står med ryggen til sauna og fjord og kigger på roklubben, skal du ind af døren længst til højre mod parkeringspladsen. Her hænger en nøgleboks - koden har du fået på mail. Når du kommer ind af døren, er toilettet ti meter fremme til højre.
OBS. Giv ikke koden videre til andre. Det er en stor tillid, roklubben viser os, så husk, at koden er hemmelig.