Der er netop landet en indkaldelse til generalforsamling i din inboks. Det foregår lørdag den 3. oktober klokken 10 samme sted som altid - Kulturhuset Bernhard. Ind af porten til venstre for biografen, ned i bunden, ind af glasdøren - og dér vil din bestyrelse sidde klar.
Hvordan er året gået, hvordan går det med planerne om en ny sauna, har vi nogen penge, hvordan har ventelisten det, skal vi være flere medlemmer, hvorfor er vores nye hjemmeside så genial, hvordan kommer den nye bestyrelse til at se ud - og ikke mindst: Hvordan skal vi fejre klubbens ti års jubilæum?
Ahrmen, du har ikke oplevet noget mere interessant i lang tid. Og du får samtidig en enestående chance for at se dine klubvenner med tøj på. Det sker ikke tit. Så grib chancen 😄