Kære medlemmer, vi har brug for jeres hjælp!

30. marts 2026 16:39 , af Dorte Krogsgaard

I bestyrelsen og på den seneste generalforsamling har vi talt om, at vi gerne vil have en ny og større sauna. Vi har haft de indledende samtaler med Vordingborg Kommune, men er gået lidt i stå. 

Vi har brug for nogle ekstra kompetancer. Så nu spørger vi jer: Er der nogen blandt jer medlemmer, der har forstand på projektledelse, fondsansøgninger, samarbejde med myndigheder eller i det hele taget forstand på byggeri? Og kunne I tænke jer at hjælpe klubben med at få sat gang i projektet? 

Så vil bestyrelsen meget gerne høre fra jer og invitere jer til et møde om, hvad I kan og har lyst til bidrage med.

Send en mail til klubben på praestovinterbadeklub@gmail.com. I kan også skrive her i kommentarfeltet, hvis det er nemmere.

Vi ser frem til at høre fra jer 💦💦